top of page
Alle Trailcups samlet-6.jpeg

PEAKS - 30. & 31. august

Medarrangør: Trailclub - PEAKS Festival

 

Start- og målområde: Lyngbakkegård: Langebakke 7, 8680 Ry

Sværhedsgrad: 4 ud af 5 (i tørt føre).

OBS: PEAKS er et to-dags-løb som foregår både lørdag og søndag. Der vil IKKE være nogen træning fredag. Trailcup PEAKS er en del af cykel-festivalen "PEAKS Festival" hvor der i løbet af weekenden sker mange spændende ting for både Trailcupdeltagere, deres familier og generelt cykelinteresserede mennesker. Der tilbydes desuden camping, så I kan få den komplette festival-vibe. Se mere ved at trykke på logoet ovenfor.

 

Sporene til Trailcuppen ved PEAKS lørdag d. 30. aug:

Lørdag skal I på en smuk og lang tur i Søhøjlandet. Vi tager jer ud på en 100% blind løbsdag, som midtvejs byder på en lækker lun frokost (indeholdt i billet).

Sporene til Trailcuppen ved PEAKS søndag d. 31. aug:

Hele søndagen foregår på det legendariske Danmarks Tag, hvor I skal køre de bedste officielle nedkørsler og derudover et par gode blinde stages.  De officielle stages som skal køres til løbet vil blive offentliggjort i juni måned, så alle har en fair chance for at få dem prøvet forinden.

 

Træningsdag: Der vil ikke være nogen officiel træningsdags til dette løb. De officielle stages som skal køres på Danmarks Tag vil blive offentliggjort i juni måned, så alle har en fair chance for at få dem prøvet forinden.

 

Løbsdag lørdag: Sportsklassen afsendes om lørdagen som de første fra kl. 09:00-09:30. Motionsklasserne starter fra 09:30-13:00. Forvent 4-6 timers samlet tur inkl. frokost.

Løbsdag lørdag: Motionsklasserne starter fra kl. 08:54-12:00. 30 minutter efter sidste motionsrytter er kørt, starter sportsklassen. Forvent 3-4 timers samlet tur.

 

Feedzone lørdag: Flambadou står klar midtvejs på jeres tur med en lækker lun ret og valgfri sodavand. Derudover vil der kunne tankes vand og saftevand, og der vil være et stykke kage til "dessert".

Feedzone søndag: Der vil ca. midtvejs på ruten blive serveret lækker kage, bananer, müslibars, saftevand og vand.

 

Forplejning i målområde: Se de gode forplejningsmuligheder under "Festival-programmet".

 

Valg af startgruppe:

For alle Trailcups i 2025, vil I modtage en info-mail ca. 14 dage inden hver løbsstart, hvor I skal vælge jeres ønskede startgruppe. Til PEAKS vil I skulle vælge en startgruppe både lørdag og søndag via. to forskellige links i mailen.

Startgrupperne kan bestå af op til 10 deltagere og man kan via tilmeldingslinket vælge at tilmelde fra 1-10 deltagere i sin gruppe. Dvs. at det blot er én fra gruppen som skal booke, og vedkommendes navn repræsentere dermed de tilmeldte deltagere. 

På løbsdagen vil der være en Pre-Start-Box som du skal stille dig i 12 minutter før din valgte starttid, og 6 minutter før din valgte starttid, vil vores official bede dig træde ind i Final-Start-Box.

bottom of page